Tag: udvikling

selvværd, lavt selvværd

Mine 10 bedste råd til bedre selvværd

Jeg har samlet mine bedste redskaber til at få bedre selvværd, og som du kan bruge til at arbejde med et lavt selvværd. Jeg håber, du kan bruge dem – og du er både velkommen til at dele blogindlægget med dine venner og at kommentere i bunden. Jeg vil elske at høre, hvad du har fået ud af redskaberne, eller om du kender andre gode måder at højne ens lave selvværd på.


1. Lav Spejløvelsen hver dag

– en daglig øvelse, hvor du giver kærlighed til dig selv, og hvor du giver dig selv det, som du har brug for.

Øvelsen vil på sigt give dig overskud, en bedre kontakt til dig selv og større omsorg for dig selv.

Læs om Spejløvelsen her.


2. Skriv i en taknemmelighedsdagbog hver eneste dag

– at fokusere på, hvad der gør dig taknemmelig, giver dig et positivt fokus, der over tid vil gøre dig gladere i hverdagen. Forskning viser blandt andet, at det også ændrer din hjernestruktur, og at du vil føle effekten af øvelsen flere måneder efter. Rimelig sejt, ikke?!

Læs mere om et taknemmelighedsstudie fra det amerikanske universitet Berkeley her,

eller denne artikel fra Harvard, der opsummerer forskellig taknemmlighedsforskning

eller denne artikel, der opsummerer 7 ting, som taknemmelig gør ved os


3. Stop din indre kritiker

– øv dig i dagligt at fange dig selv, når du begynder at kritisere dig selv.

Øv dig i at blive bevidst om din indre kritiker (hvad siger den, hvornår siger den det?), og øv dig i at stoppe den ved at ændre fokus eller ved at balancere med positive tanker i stedet. En indre kritisk monolog er meget skadelig for vores selvværd, og vi er oftere langt hårdere ved os selv, end andre er.

Læs mere om den indre kritiker her.


4. Gå dine historier efter i sømmene

– hvorfor har du lavt selvværd? Hvad har du lært om dig selv? Og hvem har du lært det af? Og er de egentlig sande, de historier?

Vi har alle forskellige historier med os fra vores opdragelse, opvækst og oplevelser. Vi er påvirkede af vores oplevelser, men det, som vi har taget med os fra livet, er ikke nødvendigvis hele sandheden. Du er ikke forkert eller dum, bare fordi nogle har fortalt dig det. Ved at få et overblik over dine historier, og hvor de kommer fra, kan du nemmere adskille dig selv fra dem og nuancere dem med en større historie. Eller helt lægge dem på hylden og lave dine egne historier.


5. Vær god ved din krop

– du skal bo i den hele livet.

Når vi har lavt selvværd, går det også ofte ud over kroppen. Den er forkert, dum og for tyk. Men din krop er din krop, og jo før du behandler den med respekt, jo før får du det bedre med den. Øv dig i at være taknemmelig for din krop, øv dig i at tale pænt til og om den, og øv dig i at behandle den godt. Det kan være med sund mad, bevægelse, afslapning, kropspleje og kærlige berøringer.

Læs mere her, eller prøv at lave disse groundende øvelser



Hvordan arbejder du med dit selvværd?


6. Tillad dig selv at mærke alle dine følelser

– dine følelser er ikke forkerte og skamfulde.

Det skaber modstand og spænding at undertrykke sine følelser – også dem, som i dine øjne måske er negative. Du er ikke forkert, fordi du føler skam, vrede eller sorg. Husk, at der er en grund til, hvorfor du får de følelser, som du gør. De prøver at fortælle dig noget – måske er der noget, du har behov for? Måske reagerer du helt naturligt på dine omgivelser, selvom vi har lært, at nogle følelser er ”forkerte”. Når du lader alt det, der er dig, komme til udtryk, vil det på sigt hjælpe på din selvfølelse og din accept af dig selv.

Se den spændende TED-talk med psykolog Susan David om følelsesmæssig fleksibilitet her.

Føler du, at du sidder fast i dine ”negative” tanker, og at du har lært det af følelserne, som du kan lige nu? Så kan du bevidst vælge at flytte dit fokus til mere ”positive” tanker, som kan løfte dit humør. Læs mere om det her


7. Tal med dine venner om dit liv

– at gå med de svære ting selv er ikke løsningen.

Når vi har det skidt, kan vi have tendens til at isolere os selv. Det kan være svært at række ud efter hjælp, for vi vil ikke være til besvær, eller vi tør ikke være sårbare over for andre. Men det kan være rigtig godt at tale med andre om de tanker, du går og gør dig. Det er modigt at åbne op, og du får kærlighed tilbage, når du gør det. Det kan være gavnligt at lette dit hjerte og få nye perspektiver på din situation. Det frigiver sunde hormoner at græde, og du kan bruge din omgangskreds til at få støtte og omsorg. Det har vi alle sammen brug for. Derudover giver det glæde og en følelse af samhørighed at være sammen med andre mennesker.

Vil du gerne tale med andre om din situation? Her er min liste over steder, der tilbyder samtaler og fællesskab. 


8. Skru ned for forventningerne til dig selv

– høje forventninger gør det lettere for dig ”at fejle”.

Kritiserer du dig selv, når du ikke levede op til dine egne forventninger? Føler du altid, at du kunne gøre lidt mere? Høje forventninger kan bremse udvikling og din hverdagsglæde. Og så fodrer høje forventninger den indre kritiker, så du får én over nakken, når du ikke kan leve op til dine egne mål. Øv dig i at blive opmærksom på, hvad du forventer af dig selv. Øv dig i at sætte bittesmå mål, så du giver dig selv plads til at være dig. Øv dig i at tillade dig selv at sænke barren, og øv dig i at tillade dig selv at droppe de mange målsætninger og ideer om, hvordan tingene skal være. Det er okay, som det er. Du er okay. Husk, at udvikling (og meget andet!) tager tid – ofte længere end vi tror.

Se denne inspirerende TED-talk fra forfatter Elisabeth Gilberts.


9. Tillad dig selv at gå efter det bedste

– du behøver ikke nøjes, fordi du tror, du ikke er mere værd.

Mennesker med lavt selvværd har problemer med deres følelse af værd. Vi føler, vi er forkerte, og at vi ikke fortjener alt det gode. Men det gør vi. Du behøver ikke nøjes på alle fronter, for det holder dig i en lille og lav energi. Du må gerne være her. Du må gerne sige din mening. Du må gerne sætte grænser og gøre det, der er rigtigt for dig. Du må gerne give dig selv de oplevelser, du har lyst til. Du må gerne sige nej, og du må gerne sige ja. Du må gerne ligge og slappe af på sofaen. Du må gerne spise den gode mad. Du er værdig, og hvis du øver dig på at udvide det, du må og kan, så vil du også langsomt føle dig mere værdig. Den opførsel styrker dig og sprænger dine gamle historier om, at du ikke er værdig. Så hvad vil du gerne gøre for dig selv?


10. Tal med en professionel om dit selvværd.

At få styr på dine historier, at lette dit hjerte og få vendt de tanker, du går og tumler med, kan være utroligt gavnligt for dit selvværd. Nye perspektiver, nye erkendelser og nye redskaber til din hverdag hjælper dig med at slippe dine gamle vaner og historier og giver dig en ny vej fremad, så du kan være mere kærlig over for dig selv i fremtiden og skabe det bedste liv for dig selv.

Det er selvkærligt at prioritere dig selv og dit selvværd.

Læs mere om, hvad jeg tilbyder af vejledning her. 

selvværd, udvikling, skyggearbejde

Jeg øver mig – på alt muligt

Jeg tænkte, at jeg lige ville følge lidt op på min egen proces. Jeg har jo skrevet om mange ting her på bloggen, men jeg vil prøve at indvie jer i, hvad der sker i mit liv, på en mere overordnet måde.

Skyggevejlederuddannelsen

Jeg startede jo på Skyggevejlederuddannelsen i foråret og har hver måned haft et modul i forskellige dele af skyggeteorien. Du kan læse mere om skyggearbejdet her. Det har været et sindssygt spændende kursus, og skyggeteorien i sig selv giver så meget mening på så mange planer. Og jeg ved ikke, om det var kurset, der satte det i gang, men jeg kom ret hurtigt i kontakt med andre sider af mig selv, end jeg plejede at se. For eksempel gik jeg på et andet kursus i foråret, og her oplevede jeg pludselig mig selv være både styrende i gruppearbejde, glad for at fremlægge og være ambitiøs på min eksamens vegne. Alt sammen egenskaber, som jeg ellers ikke gør meget ud af i min hverdag. Alt sammen egenskaber, som jeg faktisk nogle gange dømmer og kritiserer andre for – fordi egenskaberne er mine mørke skygger.

Det var interessant at opleve de sider af mig selv, og det var ret forfriskende faktisk. Det føles vildt fedt at være den, der står foran klassen og fremlægger, og som tager ordet, når ingen andre gør det. Jeg følte mig pludselig tryg ved at fremlægge, og det ligner ellers ikke mig, der normalt får røde kinder og svedige håndflader af at tale foran andre.

Senere i løbet af skyggevejlederkurset har jeg arbejdet med at være mere selvpromoverende i forhold til bloggen, og det har været udfordrende, men spændende. Jeg kan altid gøre mere, men det er dejligt at mærke, at jeg tør prøve nogle nye ting af. Jeg har også arbejdet med at sætte grænser, give udtryk for min vrede, være dominerende og flere andre ting, som jeg gerne vil integrere. Min mor bed faktisk mærke i det, da jeg var hjemme på besøg:

”Jeg kan mærke, du er i gang med at integrere nogle ting. Du er ikke flinkeskole-Sabine længere. Du er mere bestemt og fast i dit udtryk”, fortalte hun mig.

Min mor gik selv i gang med at udforske skyggearbejdet, da jeg startede på uddannelsen, og hun har læst mange bøger og udfyldt notesbøger med tanker om sit eget skyggearbejde, så hun forstår processen, som jeg går igennem.

Jeg vil løbende arbejde videre med mine skygger, og forhåbentlig vil jeg på et tidspunkt ramme en rigtig god balance, hvor der er plads til hele mig, og hvor jeg kan give udtryk for alle mine sider på passende måder.

Det introverte år

Derudover har jeg i en lang periode følt, at jeg har været meget introvert. Jeg har en oplevelse af, at jeg har lukket mig sammen om mig selv, og det har været nødvendigt, tror jeg. Jeg har haft brug for at lære at slappe af, hvilket min kæreste har lært mig. Jeg har altid været glad for mit eget selskab, og jeg har elsket at slappe af, men jeg har også altid haft ret meget gang i den. Haft mange venner, som jeg så ofte, haft studie og frivilligt arbejde, lavet fede projekter på sidelinjen, haft gang i kreative projekter. Der sker ofte noget, og der er så mange ting, som jeg føler, at jeg skal, og som jeg gerne vil. Da jeg mødte min kæreste for to år siden, havde jeg allerede skåret ned for tempoet, men alligevel fortalte han, ”at han aldrig havde oplevet så meget på et år, som han havde med mig” – og det forstod jeg jo slet ikke, for så skulle han have set mig for fem år siden! Han har lært mig at slappe af, og jeg øver mig på at lytte til mig selv og mine behov. Jeg har nemlig slet ikke behov for, at der hele tiden sker noget. Jeg har faktisk meget behov for at være alene, nulre rundt og ikke have planer. Jeg øver mig stadig, men jeg har lært meget de sidste par år.

Det introverte år (eller to) har også betydet, at jeg har mistet en del venner. Jeg er gledet fra en del mennesker, og jeg gik længe og bøvlede med, om der nu var noget galt, eller om jeg havde gjort noget forkert. Da jeg endelig gav slip på de forskellige venskaber (ingen brændte broer), slap jeg for at bekymre mig og være i vildrede over, hvad jeg skulle gøre. Det er livet, at man glider fra hinanden. Det er naturligt, at det sker nu, hvor vi går ind i faste forhold, får børn, får fuldtidsarbejde og i det hele taget bare får nogle andre prioriteter. Jeg er taknemmelig for det, der har været, og jeg er taknemmelig for de venner, der stadig er her.

Har du mistet nogen venner på det sidste? Og hvordan har du det med det?

Henover sommeren har jeg haft en fornemmelse af, at jeg har været en sommerfugl, der har lukket vingerne om sig selv for at finde ro, ny udvikling og fokus. Men der har også været en fornemmelse af, at det er på tide at åbne vingerne igen. At sprede dem bredt ud, fordi der skal flyves højt. Det introverte er godt, fordi det giver mig ro (når jeg tillader mig selv at slappe af og opnå ro), men der er også mange gode ting i det ekstroverte, som jeg mangler. Social glæde, fjollet dans sammen med mine venner, spændende foredrag, mere liv og glæde. Det skal jeg ud og invitere inden for igen.

Hvad skal du invitere inden for i dit liv i den kommende tid?

Det er nogle af de ting, som jeg har tænkt på og arbejdet med de sidste mange måneder. Jeg håber, du måske kan blive inspireret eller spejle dig i mine tanker.

Hvilken proces er du i for tiden? Hvor er du på vej hen?

Del gerne dine tanker i kommentarsporet (jeg elsker jeres kommentarer!), eller skriv til mig på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, skyggearbejde, lyse skygger

Hvad er lyse skygger? * Skyggearbejde 4.0

Dette er en del af en føljeton om begreberne inden for skyggearbejde, og dette er del 4. Du kan læse de tre første indlæg her, her og her

Lyse skygger består ligesom mørke skygger af fortrængte egenskaber – men modsat de mørke skygger er de lyse skygger ikke egenskaber, som vi frastødes af eller skammer os over. Det er derimod egenskaber, som vi tiltrækkes af og gerne selv vil have.

Derfor kan vi spotte vores lyse skygger, når vi ser noget i andre, som vi bliver fascineret af eller misundelige på. Det kan for eksempel være, at man bliver fascineret af sin ven, der er super modig, der tager på en jordomrejse helt alene. ”Åh, hvor er du modig! Det ville jeg aldrig turde”, ville man måske tænke.

Men ifølge skyggeteorien kan du ikke se noget i andre, som du ikke selv har. Så hvis du ser egenskaben ”modig” i andre, så er det, fordi du selv har den egenskab inde i dig et sted. Du har måske ikke trænet den eller gjort så meget brug af den, men den er der stadig. Det kan også være, at du er blind over for, hvornår du selv er modig. ”If you spot it, you got it” er en sætning, jeg har hørt meget på min Skyggevejlederuddannelse hos Mette Holm, og det er dejligt betryggende at vide, at alt det gode, vi ser i andre, det har vi også selv. Det handler om at være bevidst om, hvad vi ser i andre, og derefter være modig nok til at finde egenskaben frem i os selv.

Hvad bliver du fascineret af i andre mennesker?

En lys skygge er altså en egenskab, som man selv ville ønske, at man havde. En egenskab eller et karaktertræk, som man fascineres og tiltrækkes af hos andre. Det kan både være hos folk, man kender, og folk, man ikke kender personligt, fx kendisser, musikere eller politikere.

“Det er ikke kun vore negative træk, vi projicerer over på andre; det er også de positive. De fleste, jeg arbejder med, projicerer deres geni og kreativitet, deres styrke og succes. Hvis du gerne vil være som en anden, er det, fordi du ejer evnen i dig selv til at være sådan. Hvis du er betaget af superstjerner og bruger tid og penge på at læse om deres liv, så find den side, du elsker hos dem, i dit indre. Du fortjener at få det, du ser og for alvor ønsker. (…) Når du begynder at opfylde dine egne drømme og mål, bliver du mindre optaget af, hvad andre mennesker foretager sig. Vi har hver især et behov for at være vor egen helt.”

– Debbie Ford i bogen “Kast lys over skyggen”

Det kan være svært at tage de lyse skygger til sig, fordi det både kræver selvtillid at tro på, at man faktisk kan være den egenskab, men også fordi vi her i Jantelovsdanmark har lært, at vi ikke skal skinne for meget. Vi skal ikke vise os frem, fylde for meget eller være for meget fremme i skoene. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke egenskaber vi taler om, og hvordan folk ser på forskellige egenskaber (det vil altid være forskelligt fra person til person, hvad vi tolker som positivt eller negativt). Men generelt kan det være sværere at integrere de lyse skygger end de mørke, fordi det kræver mod at tage ”for sig af retterne” og begynde at stråle helt vildt. Det kan nemlig godt afføde kritik fra ens omverden, hvis man pludselig ændrer sig og begynder at fylde mere og gøre mere af det, som man drømmer om. Det kan aktivere både janteloven, folks misundelse og prikke til folks egne skygger.

Noget andet, der knytter sig til integrationen af lyse skygger, er, at der kan være mørke skygger i vejen. De skal integreres, før man kan integrere ”sit lys”, altså sine lyse skygger. Jeg bliver fx meget fascineret af folk, der kan tale foran mange mennesker eller helt ubekymret være på en scene. Det ville jeg ønske, at jeg kunne (og jeg ved, at jeg har den egenskab, for jeg var meget ubekymret som barn og spillede teater og sang i vilden sky). Men! Før jeg kan integrere den scenevante egenskab – eller skal vi kalde den ”performeren” – så skal jeg lige integrere de mørke skygger, som handler om, at jeg ikke må være ”for meget”, ”selvpromoverende” og ”selvglad”. Jeg skal derfor først skabe fred og balance med nogle af de egenskaber, som jeg ikke vil acceptere i mig selv, før jeg kan tage de egenskaber til mig, som jeg drømmer om at udleve. Jeg kan ikke finde min gamle performer frem, hvis jeg ikke accepterer, at jeg også engang imellem er ”for meget” eller viser mig frem fx .

Øvelse:

  • Prøv at lave en liste over alle de personer, som du ser op til eller er fascineret af.
  • Hvad er det, de kan eller gør, som du bliver interesseret i?
  • Hvilken egenskab ligger der bag?
  • Hvor kommer de egenskaber til udtryk i dit liv nu (eller tidligere)?
  • Er der nogen mørke skygger, der står i vejen for at integrere disse egenskaber?

Ved at lære at acceptere og tage ejerskab over vores lyse skygger, kan vi skabe endnu mere balance i vores liv. Skyggearbejdet handler netop om at skabe balance ved at acceptere og gøre brug af ALLE vores egenskaber. Derudover kan de lyse skygger hjælpe os med at nå vores mål og det, vi drømmer om, og de kan hjælpe os til at stråle i al vores eget lys og at stå mere ved os selv. En bivirkning ved at tage sine lyse skygger mere til sig er, at man kan inspirere andre til at gøre det samme. For hvis du tør være fx sej, modig, bramfri, vidende, ambitiøs, fri, handlekraftig (eller hvad du nu ville ønske, du var), så må alle de andre skønne mennesker ude i verden også tage deres fascinerende egenskaber til sig.

Og hvis du nu sidder og tænker ”åh, man kan man godt være alt det, man drømmer om?” Ja, så er det korte svar ifølge skyggeteorien:

”Ja! Hvis du ser en god egenskab i andre, så har du den selv! Og så handler det om at finde modet frem til at prøve at være mere af den egenskab, så du kan stå mere ved dig selv og være mere af alt det, du drømmer om!”

Kommentér gerne med dine tanker eller dine lyse skygger i kommentarfeltet – jeg elsker at høre, hvad I tænker om mine blogindlæg!

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Perfektionismen skaber problemer

Det bliver et kort blogindlæg i dag, fordi jeg har ikke helt tænkt det her færdigt. Men i sidste uge skrev jeg om, hvordan det kan åbne op for en masse velvære, nydelse og ro, hvis man tillader sig nogle ting. Jeg tillod for eksempel mig selv at slappe fuldstændig af i en hel uge, og det gjorde, at mit hoved var så roligt og stille, som det ikke har været længe.

Det fik mig til at tænke på, om ikke vi alle sammen kan få meget mere ud af livet – og måske få et bedre selvværd – hvis vi faktisk tillader os selv fuldt og helt nogle af de ting, som vi går og længes efter. I den forbindelse nævnte jeg, at jeg gerne ville tillade mig selv at lave flere fejl og være uperfekt – for selvom jeg godt ved, at jeg ER uperfekt, så tillader jeg faktisk ikke mig selv at være det. Det kan jeg mærke ved, at jeg ofte slår mig selv i hovedet med kritik og lede sætninger, når jeg ikke lever op til mine høje forventninger. (Og hvorfor har jeg overhovedet de forventninger? Hvordan kan jeg have høje forventninger på den ene side og prædike uperfekthed på den anden?)

For et par dage siden lavede jeg et lille e-mail minikursus om selvværd, som jeg havde tilmeldt mig for et halvt år siden hos den canadiske coach Cassie Jeans. Det havde ligget i min mailboks og ventet på mig siden januar, og selvom der ikke var så meget nyt i det for mig, så fik jeg alligevel en ret god erkendelse, nemlig at det faktisk er min underliggende perfektionisme, som er skyld i, at jeg kæmper med følelser som modløshed, manglende motivation og struktur og en følelse af ikke at være god nok.

Og det er netop de følelser, der fylder meget i mit liv lige nu (og endnu mere fordi jeg er arbejdsløs, så er det godt nok svært at få motivationen op at køre og meget nemmere at føle sig ikke god nok) – og det er også netop de følelser, der holder mig tilbage.
Tænk, hvad jeg kunne udrette, hvis jeg kunne tage mig sammen til at føre mine ideer ud i livet? Tænk, hvordan jeg ville have det med mig selv, hvis jeg ikke skulle bruge så meget energi på at føle mig lidt forkert og ikke god nok?
Tænk, hvordan jeg kunne få den her blog og mine selvværdssamtaler ud over rampen, fordi jeg bare havde knald i røven og turde gøre det?

Det her vil jeg i hvert fald undersøge lidt mere, for der ligger noget guld gemt her, kan jeg mærke!

Så derfor slutter jeg indlægget af med et par spørgsmål til dig:

– Hvordan har du det med perfektionisme?

– Hvordan prøver du at være perfekt?

– I hvilke områder af dit liv fylder perfektionismen meget/for meget?

– Hvad gør perfektionismen ved dig?

– Hvor holder perfektionismen dig tilbage?

– Hvor gør perfektionismen dig godt?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om og oplever med perfektionisme. Jeg vil elske at høre dine tanker!

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvtillid, selvværd

Jeg har opdaget, at jeg har lav selvtillid

Det gik op for mig for nylig, at jeg har lavere selvtillid, end jeg troede. Jeg har haft store problemer med mit selvværd, og jeg har da godt vidst, at jeg ikke gik rundt og var super selvsikker og propfuld af selvtillid.

Men her for nylig opdagede jeg, at jeg næsten hele tiden er fuld af tanker, der kredser om, at jeg ikke tror, at jeg kan klare dit og dat, eller at jeg ikke er dygtig nok til at få et arbejde.

Selvtillid kan godt være bundet op på selvværd, men de to ting er ikke det samme. Selvværd er ens følelse af værd. Om man føler sig god nok eller ikke god nok. Selvværd er den indre grundfølelse af, om man er noget værd som menneske. Selvtillid er derimod ens tillid til egne evner, eller noget man har. For eksempel kan man føle sig dygtig til sit arbejde eller have god tillid til, at man kan lære nye ting. Eller have god selvtillid, fordi man ser godt ud eller har noget, der er status i.

Min selvtillid er høj på nogle punkter og lav på andre, og det er helt naturligt, tror jeg. Det er svært at være god til det hele, og livets oplevelser kan være med til at forme ens selvtillid. Men jeg er ærlig talt blevet lidt skræmt over, hvor lav min selvtillid er på nogle punkter.

For eksempel er det blevet ret tydeligt for mig, at én af grundene til, at jeg ikke har et fast arbejde (og er arbejdsløs lige pt.) er, at jeg ikke tror, jeg er god nok til at få et fast arbejde. Jeg bliver meget påvirket af konkurrencen og de mange krav, der kan være i et jobopslag, og selvom jeg på den ene side tænker, at jeg ville kunne være god til et vist job, så er der et tankemønster nedenunder, der er overbevist om, at jeg ikke er god nok til at få et fast arbejde. Flere år med løse ansættelser og vikariater har nok også været med til at danne den overbevisning – men den skal jeg jo have gjort op med, for det, jeg tænker, er i høj grad med til at skabe min virkelighed.

En anden ting, mine tanker kredser meget om for tiden, er børn. Altså, det at få nogle. Jeg bliver ikke yngre, som man siger, og de tanker fylder mere og mere. Men de mest dominerende tanker (udover ”åh, bliver det ikke lidt hårdt?” og ”ej, hvor spændende med sådan en lille én”) er tanker omkring, om jeg nu kan klare det at være mor. Der er ikke rigtigt noget, der taler for, at jeg ikke skulle kunne det – jeg er en ressourcestærk kvinde, der kommer fra et kærligt middelklassehjem, hvor jeg har haft en tryg barndom. Jeg er god til at passe på mine penge, og jeg er helt almindeligt velfungerende. Men alligevel bliver jeg ved med at tænke usikre tanker omkring det, og jeg er helt igennem bange for, at jeg ikke kan finde ud af det. Det er helt sikkert naturligt at have sådan nogle følelser, men jeg føler alligevel, at de tanker fylder intimiderende meget.

Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her blogindlæg. Det er en stor mundfuld at opdage, at man også skal arbejde på selvtilliden. Der er ligesom nok at se til med at prøve at finde et arbejde (og ikke gå nedenom og hjem i dagpengesystemet), holde styr på selvværdet, køre en blog og forsøge at stable en vejleder-business på benene, tage en Skyggevejleder-uddannelse og i det hele taget bevæge sig rundt i det her liv! 🙂

Samtidig ved jeg jo godt, hvad vejen frem er:

  • arbejde med Spejløvelsen og fokusere på selvtilliden
  • holde fokus på at tænke positive tanker og lade de negative passere
  • øve mig på det, som jeg vil være god til – så får jeg langsomt mere selvtillid på de punkter
  • være selvkærlig og ikke slå mig selv oveni hovedet

Hvordan står det til med din selvtillid? Og har du nogle gode tips til, hvordan man kan arbejde med den?

selvværd, skamløs,

Sådan bliver du skamløs

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så har jeg nu besluttet mig for at være skamløs. Skamløs er et ord, der er ved at gå lidt i glemmebogen i min verden. Men det, der er tilbage af ordet, har en ret negativ klang.

”Se hende derovre, hun er fuldstændig skamløs, tsk, tsk!”

Kan du høre det for dig? Hvordan det lægger sig meget tæt op ad sætninger som ”skam dig” og ”hvem tror hun, at hun er?”

Men jeg synes faktisk, det er et meget smukt ord. Man er fri for skam. Man skammer sig ikke over, hvem man er, eller hvad man gør. Og det er der, vi skal arbejde på at komme hen! Tænk at kunne være sig selv og vise verden, hvem man er – uden at skamme sig eller føle sig forkert. Åh, hvilken befrielse!

Dermed ikke sagt, at jeg helt uproblematisk kan være fri for skam fra nu af – sådan er det med udvikling. Det går op og ned og rundt i spiraler. Og det er okay.

Men jeg har virkelig haft det godt med beslutningen, som har frigivet en masse energi, stolthed og glæde. Jeg har trampet smilende rundt i pedalerne på cyklen, jeg har gået med rankere ryg, og jeg har fået sagt min mening. Jeg synes, du skal prøve det!

Derfor vil jeg forsøge at lave en liste over, hvordan du også kan blive skamløs. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har tilføjelser, tanker eller holdninger til listen. Sammen kan vi måske lave verdens bedste liste til at blive skamløse?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Sådan bliver du skamløs:

  1. Find ud af, hvad du skammer dig over 
    Lav en liste, hvor du skriver det hele ned. Svar på spørgsmål som ”hvad skammer jeg mig over?”, ”hvornår føler jeg mig forkert?” og ”hvad har andre skammet mig ud for/kritiseret mig for?”
  2. Undersøg listen
    Hvor kommer de forskellige ting, du skammer dig over, fra? Er det noget, du har lært af dine forældre? Dine venner i folkeskolen? En gammel kæreste? Kan du placere dine skamfulde sider/følelser i enten relationer eller tidsperioder, er du godt på vej til at få en dybere forståelse for, hvorfor du skammer dig.
  3. Mærk efter hver ting på listen 
    Gå igennem hver enkelt ting, og mærk efter, hvad du har brug for dér. Har du brug for at give noget til dig selv, har du brug for at tage en snak med personen, der er tilknyttet, eller måske skrive et brev (du behøver ikke sende det). Eller skal du tilgive nogen?
  4. Tag et opgør med listen
    Gå kritisk til listen, og spørg dig selv, om hver enkelt ting virkelig havde noget med dig at gøre, eller om det er noget, der stadig er gældende for dig. Behøver du stadig skamme dig over noget, som du lærte af dine forældre i en presset situation, da du var lille? Måske er der flere ting på listen, som du kan slippe, fordi du kan stille dig op i helikopteren og få en anden forståelse for, hvad der skete dengang.
    Brug gerne lang tid her, det er et vigtigt skridt, og det kan have brug for tid.
  5. Beslut dig for, at NU vil du slippe skammen og være skamløs
    Kan du finde noget kraft indeni dig, der enten virkelig har fået nok af at skamme sig, eller som er enormt motiveret for at komme over på den skamløse side, vil det være rigtig godt. Læg noget energi i beslutningen. Fortæl eventuelt andre om din beslutning, skriv den ned, og sig den højt for dig selv.
  6. Vær opmærksom
    Læg mærke til, hvad der sker indeni dig, når du nu går ud i verden og er skamløs. Hvordan føles det? Hvor er det let, og hvor er det svært? Hvad sker der i dine tanker? I starten kan det være, du vil opleve, at skammen kommer snigende – og her skal du være på vagt, så du fanger følelsen og får den sendt ud af døren igen. Måske skal du sige “Hej skam, jeg kan godt se dig, men vi to har jo sagt farvel til hinanden, og det må jeg holde fast i. Tak for alt det, du har lært mig.”
  7. Øv dig 
    Øv dig, øv dig, øv dig. Være selvkærlig, hvis du falder tilbage i skammen, undersøg den, bearbejd den, og prøv igen. Vælg det skamløse til hver dag. Arbejd med dit selvværd, så du står stærkere. Arbejd med din selvtillid, så du er mere selvsikker. Vær kærlig over for dig selv.
    Acceptér dig selv, som det fantastiske menneske du er – også med alle dine kanter, skrammer, buler og huller. Du er god nok. For helvede, du er god nok – og du fortjener et liv uden skam!

Hvad tænker du om listen? Mangler den noget? Har du mod på at hoppe ud i det? Og hvad skete der med dig, da du gik i gang med den? Kommentér gerne herunder, så jeg kan følge med i din udvikling – det vil betyde meget for mig!

selvværd, kroppen, lavt selvværd

Kom ned i kroppen

Nogle gange foregår det hele oppe i hovedet. Tankerne flyver rundt, og du fokuserer kun på de ting, du ser ud igennem øjnene, og hvad du tænker om det. Hjernen kører derudad, og når du skal træffe beslutninger, gør du det med logikken og med det rationelle. Det vil give mening for din karriere at gøre sådan og sådan, og det vil være smart og effektivt, hvis du gjorde det dér, og det ville se godt ud, hvis du tog det der tøj på og så videre og så videre.

Det kan være rigtig fint at bruge vores hjerne – det er jo det, den er der for. Problemet med hele tiden at ”være meget oppe i hovedet” er, at det er tankerne, der får lov til at styre. Det bliver nærmest hovedet, der styrer os og ikke omvendt. Det kan også betyde, at vi mister kontakten til vores krop. Måske kan du ikke mærke, hvordan din krop har det lige nu – eller at du ignorerer det, hvis du kan.

Men kroppen er også et instrument, som vi kan bruge til vores fordel – ligesom hjernen. Kroppen ved mange ting, og den giver dig hele tiden signaler, som du kan lytte til og bruge. Og kan du mærke efter i din krop, kan du også pludselig træffe beslutninger ud fra dit hjerte og ikke kun din hjerne.

Hvordan har du det med din krop? Kan du mærke den? Hvordan har den det lige nu? Har du ondt nogen steder? Hvor føles det rart? Kan du mærke dit hjerte slå? Og hvordan er dit åndedræt? Hvad sker der, hvis du trækker vejret dybt flere gange og bare mærker din krop?

Jeg tror på, at det er super vigtigt, at vi har en god forbindelse til vores krop. På den måde kan vi have en balance mellem hjerte og hovedet, altså mellem kroppen og vores tanker. For vi er jo ikke vores tanker, selvom det godt kan føles sådan. De drøner fremad, og jeg har læst, at vi tænker omkring 60.000 af dem hver eneste dag. 60.000!!! Det er altså en del af holde styr på, og når man så tænker over, at de fleste af de tanker tænkte vi også i går og dagen før det, så bliver det tydeligt, at vi kan få et fordrejet verdenssyn, hvis vi kun lytter til tankerne.

”Som det er nu, vil jeg sige, at 80 til 90 procent af de fleste menneskers tænkning ikke bare er selvgentagende og nyttesløs, men meget af den er også skadelig, fordi den fungerer forstyrret og ofte er negativ. Iagttag sindet, og du opdager, det er sandt. Det forårsager et alvorligt tab af livsenergi.”

Eckhart Tolle i ”Nuets kraft”

Derudover er det meget nemt at tænke på fortiden eller på fremtiden, når vi tænker, og det betyder, at vi fjerner os fra nuet. Vi oplever simpelthen ikke det, der sker lige nu, hvis vi hele tiden gennemlever gamle oplevelser i sindet eller bekymrer os om fremtiden. Kan vi derimod komme ned i kroppen, vil vi automatisk være i nuet. Forfatteren Eckhart Tolle taler meget om det at bruge kroppen som et instrument til at komme tilbage til nuet i sin bog ”Nuets kraft” – som jeg varmt kan anbefale. Han taler om at rette sit fokus indad, så man mærker kroppen og den liv.

”Ret opmærksomheden mod kroppen. Føl den indefra. Er den levende? Er der liv i dine hænder, armen, ben og fødder – i din mave, dit bryst? Kan du føle det subtile energifelt, der gennemtrænger hele kroppen og giver vibrerende liv til hvert eneste indre organ og hver eneste celle?Bliv ved med at fokusere på din indre krop lidt endnu. Undlad at tænke på den. Føl den. Jo mere opmærksomhed, du giver den, jo klarere og stærkere er følelsen.”

skriver Eckhart Tolle i bogen.

Der er mange måder at komme ”ned i kroppen” på, men noget, der virker godt for mig, er mit åndedræt. Jeg prøver generelt at være opmærksom på det og sørge for, at jeg ofte trækker vejret dybt. Hvis jeg trækker vejret dybt et par gange og prøver at mærke min krop, kan jeg mærke mit hjerte slå – og det kan jeg ellers ikke normalt. Hvis jeg fokuserer på mine hænder, kan jeg mærke, at de pibler og sitrer af liv. Normalt tænker jeg slet ikke over, hvordan min krop føles. Men det må jo være sådan, kroppen føles hele tiden – jeg kan bare ikke mærke det, fordi jeg er så fanget af mine tanker og mit sind.

Andre måder kan være at lave noget med kroppen, altså at bevæge den på forskellige måder. Jeg kan godt lide at dyrke yoga og danse, for der får jeg brugt kroppen mere alsidigt, og jeg kommer i kontakt med den på en god, behagelig og sjov måde. Tankerne står mere stille, og jeg kan bare bevæge mig intuitivt i nuet og være i min krop. Det er ret rart.
Hvordan kan du godt lide at bevæge dig? Og kommer du ned i kroppen ved at bruge den aktivt?

En anden måde at komme ned i kroppen på er ved at meditere. Her sidder man typisk stille og fokuserer én bestemt ting eller bare på at observere kroppen og sindet. Jo oftere du mediterer, jo større forbindelse vil du få til din krop. Der findes et hav af forskellige typer, bøger og apps, du kan bruge. Jeg selv bruger appen Insight Timer engang imellem, og der er mange guidede meditationer.

Som jeg har været inde på før, så styrer vores tanker meget af vores liv, og har vi lavt selvværd, vil vores tanker kredse om vores eget værd og alle de bekymringer, der følger med. Kan vi komme mere ned i kroppen, vil det ikke bare give en bedre forbindelse til dig selv, men det vil også “slukke” lidt for alle de negative tanker, der måske kører rundt i knolden på dig. Det vil give dig overskud til at gøre nogle gode ting for dig og give dig en bevidsthed om, at du ikke er dine tanker. Og at du selv kan være med til at vælge, hvad du vil tænke.

Hvad virker for dig? Hvordan ser du på forbindelse mellem krop og sind? Og kunne du godt selv bruge lidt bedre kontakt til din krop? Kommentér gerne her på bloggen eller på Facebook.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Kærlighedsbarometeret

Da jeg tog min uddannelse som Selvværdsvejleder hos Joan Ørting, lavede vi en øvelse, der handlede om et ”kærlighedsbarometer”. Jeg håber, du har lyst til at prøve at lave øvelsen, for den kan vise nogle interessante ting om dig, om dine relationer til din familie og andre, og den kan hjælpe dig med at fokusere på nogle positive ”skygger”. Jeg vil komme nærmere ind på skygger og masker i et andet blogindlæg, men skygger er nogle af de egenskaber, som vi har lært at undertrykke ved os selv.

Øvelsen går ud på, at du skal tegne et barometer, eller i hvert fald en linje med tal fra 1-100 på. Her skal du sætte alle dine familiemedlemmer ind – og dig selv. Du skal placere folk på barometeret, alt efter hvor meget du elsker dem. Altså, dem, du elsker højest, sætter du højest.

Det med at sætte et tal eller en procent på, hvor meget man elsker folk omkring sig (og især hvor meget man elsker sig selv!) er en ret svær øvelse, synes jeg. Men prøv alligevel. Hvor hører dine forældre til? Dine bedsteforældre og dine søskende? Dine onkler og tanter? Hvis der er familiemedlemmer, der er døde, må du også gerne sætte dem på.

Husk at sætte dig selv på. Hvor hører du til på skalaen? Hvor højt elsker du dig selv?

Når du har placeret din familie, dig selv og andre, som er dig meget kær, så prøv at undersøge dit resultat. Hvem ligger i toppen? Er det mænd eller kvinder? Er der nogen fællestræk mellem dem i toppen? Hvor ligger du egentlig selv henne? Højt eller lavt? Og hvorfor?

Teorien er, at alle dem, der er højere end dig selv på kærlighedsbarometeret, er nogle, som du har sat op på en piedestal. Og at du faktisk ikke kan elske nogen mere, end du elsker dig selv.

”Alle, der ligger over dig på kærlighedsbarometeret, har du sat op på en piedestal, og det betyder, at du projicerer dine egne skønne egenskaber over på dem. Det er dem, der er fantastiske, det er dem, der er dygtige. Men kan vi elske eller hade noget ved nogen, som vi ikke selv indeholder? Nej, du har selv de kvaliteter, som du ser i dine børn, din mor, din bror osv.”

– Citat fra Joan Ørtings bog ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det vil sige, at hvis du kun elsker dig selv 70 procent, så kan du kun elske andre 70 procent. Du har ikke mere kærlighed at give af. Så de sidste 30 procent er forgudelse, og det skal ikke forveksles med kærlighed.

Øvelsen slutter ikke her. Nu skal du nemlig prøve at kigge på de mennesker, som du har sat over dig selv, og skrive nogle af de gode kvaliteter ned, som du synes, de har. Er din mor kærlig, og din far social? Er din morfar helt fantastisk, og din lillebror klog?

Alle de positive egenskaber, som du oplever, at de mennesker har, kaldes for positive skygger. Det er egenskaber, som vi gerne selv vil have. Egenskaber, som vi ser op til eller drømmer om også at være. Vi lærer nemlig igennem vores opvækst, at der er nogle egenskaber, der ikke er så velsete, så dem gemmer vi væk. Men det betyder, at vi faktisk mister dele af os selv, og at vi i løbet af livet vil lede efter de egenskaber for at blive hele igen.

Når du har de positive ord, som du har skrevet ned, så kan du lave en sætning, som handler om dig selv. Tag ordene, som du har beskrevet de andre med, og brug dem om dig selv.
For eksempel: Jeg er en kærlig, social og klog kvinde/mand.

På den måde kan du begynde at tage nogle af de egenskaber til dig, som du har glemt hos dig selv, men som du ser i andre. Der er en god sandsynlighed for, at de ord, som du finder frem til, er egenskaber, som du gerne selv ville have eller have mere af. Måske skal du grave lidt, for det kan godt være, at du for eksempel allerede føler dig social. Men er der noget i din opvækst, hvor du har oplevet kritik eller ikke har fået kærlighed omkring det at være social?

”Den sætning, du har skrevet, er nu din nye udvikling. Sig den til dig selv igen og igen, hver dag mange gange, og hæng sætningen op på din væg, så du ikke glemmer den. Når du har sådan en positiv sætning om dig selv, så vil du stille og roligt integrere de positive skygger, så de bliver dine egne. Det er følelsen, du lægger i ordene, der er vigtigst. Det er ikke nok blot at sige dem og tænke dem. Du skal føle dem.”

– Citat fra Elsk dig selv og bliv elsket

Joan Ørting anbefaler også, at man laver øvelsen flere gange. Når man har brugt sætningen længe, så kan det være, den skal fornys, og det kan man gøre ved at lave øvelsen eller ved at mærke efter, hvilke ord man har brug for. Næste gang kan man også sætte sine venner, idoler eller andre ind.

Jeg fandt frem til en sætning på kurset, som lød noget i stil med ”Jeg er en selvsikker, kreativ og modig kvinde, det er hende, jeg er!”, og da vi var cirka halvvejs igennem, ændrede jeg på et ord eller to. Jeg følte simpelthen, at jeg havde fået mere af den egenskab ved at sige sætningen dagligt, og så fandt jeg et nyt ord, som jeg gerne ville øve mig på at føle, at jeg var.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om øvelsen. Du er altid velkommen til at kommentere herinde.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Gode links til dig

Jeg vil gerne dele gode links, videoer og artikler med dig. Jeg har her samlet en bunke fra mine egne mapper, hvor jeg gemmer ting, der ser spændende ud. Måske er nogle af dem spændende for dig? De handler om selvværd, selvtillid og udvikling. Jeg har ikke selv set eller læst det hele, men jeg håber, du kan  bruge dem.

Fra TED.com:

Mel Robbins, Stop screwing yourself over

Sarah Knight, The Magic of not giving a F***

Dr. Ivan Joseph, The skill of self confidence

Alison Ledgerwood, Getting stuck in the negatives (and how to get unstuck)

Want to be happy? Slow down

Diverse:

Eckhart Tolle, How to silence the voices in your head

30 challenges for 30 days of growth

Four fears you need to conquer if you want to live your very best life

6 ways to care less about what other people think

Louise Hay-visdom

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Holder du fast i dit lave selvværd?

Dengang jeg var yngre, var jeg så stærkt identificeret med min teenagehistorie, at jeg nærmest følte, at jeg skulle fortælle den til alle, som jeg lærte at kende. Jeg følte simpelthen ikke, at folk kunne lære den “rigtige” mig at kende, hvis ikke de hørte alle mine historier om, hvordan jeg var blevet mobbet i min sportsklub og mobbet af alle de ”smarte” i min hjemby, og hvordan det hele bare havde været så hårdt, da min far var afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

I flere år var min historie (den hårde mobbehistorie, altså, ikke den om den trygge, gode barndom) så vigtig for, hvem jeg var. Som jeg har skrevet om i Hvilke historier fortæller du dig selv, så blev min egen historie en historie, som jeg fortalte igen og igen. Jeg var jo hende, der helt uretfærdigt havde oplevet svigt, mobning og afvisning, men som var kommet ovenpå igen – dog med ar på sjælen. Lige indtil den dag, hvor jeg fik nok. Jeg blev så træt af at skulle fortælle den samme, triste historie igen og igen, og pludselig følte jeg slet ikke, at den passede til, hvem jeg var blevet. Hvis jeg skulle starte ethvert nyt venskab med min teenagehistorie, så følte jeg pludselig, at jeg i deres øjne blev fastholdt i en form for offerrolle – som jeg ikke længere selv var tilpas i.

I går hørte jeg psykolog Mette Holm fortælle om, hvordan man træffer de rigtige valg, og på et tidspunkt kommer hun ind på det her med, at man kan blive afhængig af sine kriser. Selvom man har det utroligt dårligt, er det i krisen, at man får masser af opmærksomhed, nærvær og medlidenhed fra sin omverden, og det er de positive oplevelser, man kan blive afhængig af. Det fik mig til at tænke på, at man også kan blive afhængig af sit lave selvværd. Både fordi det er trygt, hvis man længe har haft det sådan. Det er lidt bagvendt, at man holder fast i det dårlige, men vi mennesker er vanemennesker og tryghedsnarkomaner, så vi er meget glade for det, vi kender. Og kender vi følelsen af lavt selvværd, så kan det være skræmmende at forlade den. Hvem ved, hvad der venter på den anden side? Samtidig får vi måske noget ekstra opmærksomhed fra venner og familie, og det er jo så dejligt at få en krammer og nogle søde ord, når man deler sine følelser.

Jeg fortæller stadig min historie til mennesker, der kommer tæt på. Jeg er stadig lidt identificeret med den, og jeg kan sagtens fange mig selv i at glide ned i historien og lade mig svælge i den opmærksomhed, jeg får ud af det. Derudover kan der være nogle reaktionsmønstre fra dengang, som kan være gode at forstå for andre. At føle mig udenfor og afvist er mine temaer, så jeg får måske lettere de følelser end andre, og det kan være fint at forklare til andre, hvad der sker, når jeg pludselig reagerer på et eller andet. Men jeg ved også, at min historie ikke gør mig til den, jeg er. Den skal ikke styre mit liv fremadrettet, og jeg skal ikke hele tiden rode rundt i de ting, der skete dengang. Så jeg øver mig på ikke at fortælle om den periode, med mindre det er relevant.

Derimod prøver jeg at fokusere på alt det gode, jeg har i mit liv. Søde venner, skønne forældre, en fantastisk kæreste og i det hele taget et privilegeret liv. Det er det, jeg har lige nu her i nutiden. Det er faktisk det eneste, jeg har. Min historie er vigtig, men den er også kun et fatamorgana af oplevelser, jeg havde engang i fortiden. Jeg har lært en masse af det, og det skal jeg tage med mig videre. Alt det negative, som jeg i nogle tilfælde stadig ikke engang forstår hvorfor skete, det skal jeg bare lade ligge.

Det her er ikke en løftet pegefinger, der skal få dig til at føle, at du ”bare” skal slippe dine historier og dit lave selvværd. Det er slet ikke så let, og der kan også være en god grund til, at du holder fast i nogle ting. Men det kan være rigtigt godt at blive bevidst om, hvad der sker i dit hoved, og hvad du får ud af evt. at holde fast i nogle af dine følelser eller historier. Hvis du gerne vil slippe nogle oplevelser, tanker, mønstre eller andet, så kan du altid arbejde aktivt på det – men husk, at ting tager tid, og at du skal være selvkærlig i processen.

Hvordan har du det med dit eget selvværd? Holder du også lidt fast i det? Hvad får du ud af at holde fast i det? Hvad er dine tanker omkring at give slip på det? Hvad skal der til, for at du kan slippe dine lave selvværdsfølelser lidt mere?

Husk, at jeg tilbyder op til fem gratis samtaler, hvis du har brug for at få vendt nogle ting.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Bevæg dig lidt ud af din komfortzone

Jeg var til min første funk dansetime i Fitness World for et par uger siden. Jeg elsker at danse, men det bliver mest til noget hjemmegjort danseri, hvor jeg enten står og ikke helt ved, hvor jeg skal gøre af mig selv, eller hvor jeg giver den maks gas på et dansegulv (dette sker gerne med et par genstande i blodet!) eller derhjemme med hjemmelavede, men ofte meget funky, dansetrin. Jeg er sådan en type, der taler meget om, at jeg gerne vil gå til dans, men som meget sjældent får gjort noget ved det.

Læs Hvilke historier fortæller du dig selv?

Det var anden gang, jeg var til funk i fitnesscenteret. Jeg endte med at stå midt i klassen – hvilket egentlig er et ret fint sted at stå, hvis man gerne vil kunne se instruktøren det meste af tiden – og det gav mig hurtigt en følelse af, at alle ville kigge i min retning, når de kiggede i spejlet eller på instruktøren. Det var nogle svære dansetrin, og jeg havde både svært ved at huske koreografien og få mine arme og ben til at lystre. Selvom jeg er ganske rytmisk, så er det godt nok svært at få ens lemmer til at flagre i den rigtige retning og på det rigtige tidspunkt, når der er en bestemt koreografi. Jeg var til timen med en af mine rigtigt gode venner, og han grinede jævnligt af mig og mit forvirrede ansigtsudtryk, når jeg igen opdagede, at jeg var en takt bagud. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde et hul i mine gamacher – midt i skridtet! I slutningen af timen faldt jeg faktisk ned på røven, fordi vi skulle ”grinde” os helt ned i skovskiderstilling, og så fik jeg overbalance. Ret pinligt!

Uh, der var mange tanker, der kørte rundt i mit hoved, og jeg fik faktisk overbevist mig selv om, at var den eneste, der ikke kunne finde ud af det. Men helt ærligt! Vi var 20 mennesker, så mon ikke nogle af de andre også havde lidt svært ved det? Men lige dér syntes jeg, at alle de andre havde godt styr på det, og at jeg var den eneste, som stod og kludrede i det.

Trods alle følelserne af at være rigtig dårlig til funk og at være konstant akavet, så var det jo også rigtigt sjovt! Jeg lærte nogle nye trin, jeg opdagede, hvad jeg havde svært ved, og jeg grinede og koncentrerede mig. Jeg var glad bagefter, og jeg følte, at jeg havde overvundet en udfordring.
Det er fedt at danse, og jeg besluttede, at selvom jeg fik/får alle de tanker, så vil jeg blive ved med at møde op til de timer. For på et eller andet tidspunkt skal jeg nok få fat i det, og til sidst bliver jeg måske helt god til at følge med. Tænk lige, hvor fedt det ville være! Og så føles det bare helt fantastisk faktisk at tage dansetimer (også selvom de ”kun” er i Fitness World!), når jeg nu har drømt om det, tænkt på det og talt om det så længe.

”If you have the courage to start, you have the courage to succeed”, som Mel Robbins skriver i sin bog ”The 5 Second Rule” (som jeg virkelig kan anbefale!).

Jeg tror på, at det er helt vildt vigtigt at komme ud af sin komfortzone, hvis vi skal udvikle os. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, så er vi det samme sted i morgen. Og vores grænser kan måske endda snævre ind omkring os, så vi bliver mere og mere bange for at gøre forskellige ting. Som når jeg bliver mere og mere bange for højder, men prøver at tvinge mig selv til at hoppe ud fra 3 meter vippen i friluftsbadet i København hver sommer – fordi jeg ved, at hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg en dag utryg ved at hoppe fra 1 meter vippen. Sidste sommer tog det mig 45 minutter at springe fra 3 meter vippen, og frygten havde virkelig godt tag i mig. Men jeg gjorde det – endda to gange – og det er vigtigt. Grænserne skal skubbes, fordi det ikke er dem, der skal bestemme over vores liv, og fordi vi skal udvikle os.

Læs om dengang, jeg tog til Thailand uden returbillet

Sådan er det også med selvværdet. Det skal trænes, og der skal skubbes til nogle grænser, hvis vi skal få det bedre med os selv. Hvis vi i dag ikke tør gøre bestemte ting og ikke for eksempel tør sige vores mening, så er det vigtigt, at vi forsøger at tage små skridt ud i det utrygge land. Her kan vi lære en masse om os selv, og vi kan vokse, hvis vi oplever, at det faktisk ikke er så farligt. Måske oplever vi, at vi kan meget mere, end vi troede, og det kan både styrke selvværdet og selvtilliden.

Vi skal turde lave spejløvelsen, selvom den kan være dybt ubehagelig. Om ikke andet starte i det små, for eksempel ved at kigge os selv kærligt i øjnene og tænke en sød tanke. Derefter kan man udvide repertoiret, så man en dag kan sige højt ”Jeg elsker dig, (navn)”. Vi skal turde tage det farverige tøj på, vi skal turde at gå alene i biografen, og vi skal turde at stå fast på, hvem vi er. Sådan kan vi blive mere og mere godt tilpas i vores krop, i vores sind og i vores liv.

Jeg skal i hvert fald til flere dansetimer! Jeg skal også øve mig på at ringe til folk i firmaer, inden jeg søger et job, øve mig på at promovere den her blog, øve mig i at tale foran mennesker (også bare små grupper på 5+) og øve mig på at stå ved, hvem jeg er.

Hvad taler du om at gøre, men som du aldrig får gjort? Hvorfor gør du det ikke? Og hvad kunne du få ud af det, hvis du turde hoppe ud i det?

Kommentér som altid gerne herunder, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com

”Hvad vil være det mest vanvittige, skøre, befriende, impulsive, nytænkende, kreative, tossede, spændende, spontane, dejlige, udvidende, livsbekræftende, oplivende, livgivende, sjoveste, skæggeste, mest fantastiske, du kunne gøre i dag?”

-Gitte Jørgensen i sin bog ”Pippi Power” (som jeg også virkelig kan anbefale).