Tag: underbevidsthed

lavt selvværd, selvtillid, krop

Interview: Luca Sofia om vejen til et bedre selvværd

Hvordan vil du introducere dig selv?

Jeg hedder Luca Sofia, er 34 år (29. Maj 1984). Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut (sundhedsfaglig professionsbachelor), har læst udviklingspsykologi på KUA, og har forskellige certifikationer i bl.a. hypnoterapi, mindfulness, esoterisk healing og psykomotorisk personlig træning.

Jeg har studeret Human Design i fire år og har både læst på kurser og egen hånd. Manifestation har været et hjertebarn, siden jeg selv var barn.

Jeg bor i det gamle Sydhavnen i København, hvor der er højt til himlen, langt mellem bygningerne og masser af natur (inkl. lamaer!) Jeg har lidt en provinsfølelse her i Sydhavnen, fordi her er så roligt og luftigt, og samtidig er indre by meget tæt på. Det bedste af begge verdener, som Hannah Montana ville sige. Jeg kendte ikke Sydhavnen særligt godt, før jeg flyttede hertil, men jeg er så glad for at bo her!

Mine interesser er Human Design, manifestation, holistisk livsstil, relationer, psykologi, spiritualitet, kroppens visdom… Jeg integrerer spiritualitet, psykologi og kroppen i min unikke tilgang ved navn Embodied Manifestation. Disse emner deler jeg om på www.lucasofia.dk og på min podcast.

Jeg lytter ofte til podcasts (hvis ikke, jeg lytter til musik) og efter at have gået om katten som den varme grød i et par år, besluttede jeg mig for at starte min egen (Embodied Manifestation Podcast.) Jeg nyder at lave spændende interviews med mine dejlige gæster (bl.a. har den skønne indehaver af stjerneselvværd.dk gæstet Embodied Manifestation Podcast til en god snak om skyggearbejde, den er bestemt et lyt værd.)

Musik og sangskrivning, og at skrive i det hele taget, at male, digtning, at rejse, være i natur, yoga & dans er ligeledes interesser. Jeg er tvilling og har vitterligt interesser som dagen er lang.

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Det ligger så langt tilbage, at jeg næsten ikke kan huske det. Jeg var helt sikkert stadig barn. Det gik meget tidligt op for mig, at vores selvværd er fundamentet for hele vores liv. Jeg var et lidt atypisk barn på en måde, fordi jeg i en virkelig ung alder var reflekterende omkring mig selv og andre mennesker – sådan lidt gammelklog. Jeg kan huske, at jeg som barn lyttede med, når mine forældre, som er hhv. talepædagog og lærer, diskuterede pædagogik og forskellige cases ved aftenbordet. Mine forældre blev tit forbløffede, når jeg pludselig kom med mit klare perspektiv på situationen midt i pasta bolognesen, fordi der var en indsigt hos mig, som ikke rigtig passede til min alder. At kunne se og forstå andres bevæggrunde og indre mekanik hænger i høj grad sammen med at være Projector inden for Human Design. Selvværdet blev et opmærksomhedspunkt for mig midt i mine teenageår.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som jeg ser det, fødes vi alle med vores selvværd intakt, autentisk solidt og stærkt. Som babyer har vi intet koncept om, at der skulle være noget som helst galt med os. Små børn er helt i deres autentiske selv – de synes ikke, at noget ved dem er ulækkert eller forkert, og de giver udtryk for de følelser og behov de har – uden filter. Op igennem tilværelsen møder vi så udviklingsportaler, som kan bestå af oplevede traumer, udfordringer og anden påvirkning, som sætter os under pres og inviterer os til at gro og udvikle vores værd.

Sådan har det også været for mig. Sent i teenageårerne og først i 20’erne, var mit selvværd lavest. Jeg er et meget sensitivt menneske, som har stillet store krav til sig selv nærmest fra dag 1 – en personlighedskombination, som har medført, at jeg har arbejdet bevidst med mit selvværd og med kærligheden til mig selv.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Min rejse med mit selvværd kan jeg ikke adskille fra rejsen med mit helbred og min krop. Jeg har en autoimmun sygdom – cøliaki – som påvirker hele kroppen og særligt tarmen. Vi ved nu, at tarmens balance har enormt stor indflydelse på psyken. De år, hvor jeg var allermest syg med udiagnosticeret cøliaki var også de år, hvor mit selvværd var allerlavest. Det tror jeg ikke er helt tilfældigt. Min krop var et utrygt sted at være og set i forståelsens lys, var min krop i konstant beredskab grundet glutenpåvirkning. I takt med at min krop blev støttet i sin helingsproces, faldt store aspekter på plads ift. mit selvværd. Selvom vi ikke har en autoimmun sygdom, kan psyken stadig være påvirket af en tarm og krop i ubalance (det hele hænger jo sammen), så jeg ser kropslig omsorg som en vigtig komponent ift. selvværd.

Et andet vigtigt element er, at jeg altid har været drevet af udvikle, forstå og forbedre. Ikke på sådan en stresset ”must do better”-måde; snarere ud fra en dyb forståelse af, at vi er her på jorden for at lære, for at blive klogere på hinanden og verden, og for at følge vores glæde. Lige fra barnsben har jeg haft en intuitiv forståelse af, at vi er skabere af vore egne liv. At vi har ALT at skulle have sagt. At vi skaber vores egen verden. Forståelse og mening er vigtig for mig i selvværdsarbejdet, for når jeg forstår, og jeg kan tilskrive meningsfuldhed – så kan jeg acceptere. Og accept ser jeg som en stor del af kærlighed til både mig selv og andre.

Spiritualitet har også fyldt meget på min rejse med mit selvværd i den forstand, at jeg har en forståelse af, at vi alle er guddommelige, at vi alle er her på lige fod, og at vi intet kan gøre forkert. Som jeg ser det, er vi hinandens lærermestre.

Jeg har oplevet en del skift og ændringer i mit liv. Også en del tab – det har de fleste af os. Hver en udfordring har været en udviklingsportal, således at jeg er blevet endnu mere ”mig” og autentisk ved at gå igennem den, fordi jeg har haft den drivkraft, at jeg ville lære, forstå, finde mening og komme ud på den anden side med fornyet styrke og endnu mere solidt forankret i min essens. Det er aldrig sket over night, men har taget sin tid med god plads til bearbejdning – og det er en proces, jeg tror, vi altid vil være i. Vi bliver, som jeg ser det, aldrig ”færdigudviklede” (i hvert fald ikke i dette liv) – vi kan derimod blive ved at gro og lære. Jeg tror, at når vi kan have denne bevidsthed med os og vide, at intet sker IMOD os og samtidig huske, at vi er skabere – så åbner livet sig for os på en helt ny måde på et solidt fundament af autentisk selvværd.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har skrevet utroligt meget dagbog. Det har hjulpet mig meget at skrive ned og vende tanker og følelser på papir eller computer, og jeg har brugt dette redskab lige siden, jeg var otte. Når jeg skriver, kan jeg lettere gennemskue hvilke begrænsende overbevisninger eller mønstre, som eventuelt er aktiverede. Bevidstheden er afgørende for at transformere. De begrænsende overbevisninger, vi alle render rundt med, kan virkelig komme for bevidsthedens lys, når vi udtrykker os helt privat kun for vores egen skyld gennem fx dagbog.

Jeg har læst en masse inspirerende bøger, som har talt ind i mit verdensbillede og bidraget til min erfaringsbank. Endvidere har jeg, siden jeg var 17-18 år, set en spirituel lærer, som udover at lære mig om esoterisk visdom også har fungeret som en form for mentor, vejleder eller guide udi spirituel selvudvikling. Denne mentor har spillet en stor rolle i min forståelse for mig selv og andre, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hans rolle i mit liv ikke har været tilfældig. Det er sådan en gave at have en lygteholder i sit liv, som lyser vejen op i de perioder, hvor vi ikke selv kan se vores eget.

At inddrage kroppen har for mig været uvurderligt. Både helbredsmæssigt, som jeg tidligere har nævnt, og terapeutisk. Jeg har arbejdet med kroppen gennem bl.a. yoga, dans og psykomotorisk terapi. Krop og psyke er en helhed (derfor ynder jeg at bruge udtrykket kropsindet), så når vi sætter ind ift. både livsstil, krop og psyke, kan vi skabe enorme, potente ændringer. Mine egne soulmedis (særlige hypnomeditationer) og kropsterapi har jeg brugt meget, sammen med dagbogsskriverier til at få lys på begrænsende overbevisninger om mig selv.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

  • Dagbog (hvis man ikke bryder sig om at skrive, kan man lydoptage eller lave videoer til sig selv).
  • En mentor eller vejleder, som virkelig ræsonnerer med én, og som kan være lygteholder mens man selv går i mørket eller skumringen.
  • Integration af triggere og traumer + oprydning i underbevidsthedens begrænsende overbevisninger gennem soulmedis og psykomotorisk terapi (kropsterapi).
  • Skyggearbejde a la Debbie Ford.

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Selvværdet sidder i underbevidstheden, og underbevidstheden udgør ca. 95% af vores bevidsthed. Det er dermed kun sølle fem procent, vi har adgang til med vores bevidste hjerne. Derfor kan vi ikke nødvendigvis komme særligt langt ved blot at bruge affirmationer, tale om vores problematikker eller ved at arbejde med selvværdet med den bevidste hjerne. Derimod skal vi have fat i underbevidstheden for at hæve selvværdet. Der ligger magnetisk, hengemt stof dernede hos os alle. Har vi et lavt selvværd, har vi indoptaget en fortælling et andet sted fra. Det er aldrig vores autentiske sandhed at have et lavt selvværd. Jo lavere vort selvværd er, jo mere hengemt materiale og begrænsende overbevisninger har vi i underbevidstheden.

Det nytter ikke meget at fortælle os selv, at vi skal tænke positivt eller dunke os selv oveni hovedet med de fejl, vi synes, vi begår, hvis ikke vi tager fat om problemet ved roden – og roden sidder altså som sagt altid i underbevidstheden.

Med fx soulmedis/hypnomeditationer, hypnoterapi , EFT, NLP og psykomotorisk terapi kan man få bragt lys til underbevidsthedens mørke og få hevet de begrænsende overbevisninger frem for at ændre dem.

Selvværdet og dets
forhold til kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Når vi taler om selvværdet, kan vi med fordele tale om selvbilledet, som er det overordnede billede vi har af os selv – dén, vi opfatter os selv at være inkl. tanker, følelser, evner, handlekompetencer, talenter, vaner osv.

Kropsbilledet er en del af selvbilledet, dvs. krop og psyke hænger unægtelig sammen. Således har jeg heller aldrig stødt på nogen, som har et højt selvværd, men et dårligt forhold til kroppen eller omvendt. Kroppen er en del af den person vi er i dette liv.

Hvis vi gerne vil hæve vores selvværd, kan vi med fordel tage os af kroppen og give den omsorg og næring, for derigennem giver vi os selv omsorg og næring.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Når vi har et lavt selvværd, har vi som regel en masse stresshormoner i kroppen. Det er rent ud sagt ganske hårdt for både krop og psyke at have lavt selvværd. Amygdalaen, den del af hjernen, som har til opgave at holde os i sikkerhed for farer, er ofte forstørret og meget aktiv ved lavt selvværd, fordi mangt opfattes som en trussel. Neutrale kommentarer kan tages som kritik, vi bliver let triggede og tager udsagn, handlinger eller adfærd personligt, eller vi er generelt mere nedtrykte, fordi vi ikke har det godt med os selv. Det påvirker selvfølgelig kroppen. Måske har vi så mavepine eller får problemer med fordøjelsen, måske giver det sig udslag i hormonel ubalance, eller måske føler vi os flade og energifattige. Eller vi kan slet og ret blive stressede.

Det er dog ikke kun psyken, som påvirker kroppen – kroppen påvirker i høj grad også psyken, som tidligere nævnt. Derfor er det, set med mine øjne, af overordentlig stor vigtighed at inddrage kroppen, når vi skal arbejde med vores selvværd. Kroppen er en del af underbevidstheden, og således sidder meget ubevidst materiale i kroppen – følelser, stemninger og minder, som vi ikke har adgang til med vores bevidste hjerne.

Vores måde at bruge kroppen på har en stor indflydelse på vores hjernekemi, og denne viden kan vi bruge bevidst i arbejdet med selvværdet. Hvis vi fx bruger såkaldte power poses (særlige kropspositurer, som skal holdes i mindst to minutter), kan vi sænke kortisol og hæve testosteron – to hormoner, som har stor indflydelse på vores adfærd.

Selvværd og kroppen hænger sammen og heldigvis for det, for det gør det lettere at arbejde med, at der så at sige ”smutveje” ind til selvværdet ved at arbejde med kroppen.

Hvad har dit eget forhold været til din krop?

Jeg var som barn glad for min krop, fordi den var adræt, fleksibel og udholdende, men jeg havde et betinget forhold til kroppen. Da jeg sent i teenageårerne tog lidt på, som det så ofte sker i den alder, fikserede jeg på vægt. Da min autoimmune sygdom for alvor slog ud, var min krop et ret ubehageligt sted at være.

Jeg har været på en lang rejse ift. kærlighed til min krop, hvor jeg skulle lære den at kende på ny efter at have fået forståelse for min autoimmune sygdom. Jeg ville lære at elske den (og dermed mig selv) ubetinget. Det har været en spændende rejse, og jeg er taknemmelig for alt det, jeg har lært og nu bruger i min egen praksis. Da jeg var yngre, troede jeg, det ideelle var at være tynd, og hvis jeg havde kunnet se, hvordan min krop ser ud nu (kurver og runde vinkler), var jeg nok blevet lidt forvirret. Jeg har dog aldrig haft så stor en kærlighed til min krop (og mig selv i det hele taget), som jeg har nu.

Hvordan kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Når jeg arbejder med mine klienter, arbejder vi med krop og psyke – hele kropsindet. Kropsterapi gavner de fleste. Arbejdes der på egen hånd, har jeg udviklet en online guide ved navn Trigget, som gennem bl.a. kropsøvelser hjælper os bearbejde og transformere gamle følelser og traumer kropsligt. Kropsøvelser specialdesignede til opmærksomhedspunkterne, yoga og selvmassage kan være givtigt.

Det kan også gøre en forskel at tage sig godt af kroppen livsstilsmæssigt. Dette kan i sig selv være med til at højne selvværdet, for vores kærlighed vokser til dét, vi giver omsorg. Dernæst kan det være spændende at eksperimentere med at give sin krop plads til at fylde og udtrykke sig. Jeg giver min krop plads til at fylde gennem dans og fri bevægelse, power poses og yoga. Når kroppen får lov at fylde helt fysisk, sendes automatisk signaler til amygdala om, at alt er sikkert, og at det er trygt nok at indstille adrenalinoverproduktion. Således sænkes stresshormonerne, og der bliver plads til at endorfinerne, oxytocin og dopamin kan surfe rundt i blodet.

Jeg ser det endvidere som afgørende at rekalibrere og afbalancere nervesystemet. Nervesystemets balance er i høj grad baggrunden for, hvordan vi navigerer i verden. Nervesystemet afgør, hvor reaktive vi er og spiller ind ift. hvad vi bliver triggede af, vrede af og kede af det over. Når vi rekalibrerer nervesystemet og bringer det i balance, kan vi gribe helt ind i selvværdet på afgørende vis. Gennem psykomotorisk terapi har vi også adgang til, som nævnt, det ubevidste materiale, som stadig befinder sig i kroppen. Det kan være større eller mindre traumer, eller det kan være mindre hændelser eller følelser, som ikke tidligere er blevet udtrykt, forløst eller bearbejdet.

Power poses er endvidere et meget håndgribeligt og anvendeligt værktøj, vi kan bruge når som helst til at ændre vores sindsstemning.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

At lavt selvværd er en dårlig historie, vi har indoptaget – aldrig sandheden. Vores selvværd er inderst inde højt og ubeskadiget. Vi er ikke broken; vi er ikke i stykker eller en lost case. Det er ikke for sent. Aldrig. Vores autentiske høje, skinnende selvværd er der stadig, der kan bare være lag af alt muligt andet ovenpå. Det behøver ikke at være svært at fjerne de lag. Det kræver ikke 10 år i terapi. Det kræver bare, at vi har modet og lysten til at gå i kommunikation med vores underbevidsthed og krop. Transformation kan være enormt hurtig – det behøver ikke tage lang tid.

Hvordan arbejder du med klienters følelse af værd i din praksis?

Jeg arbejder med klienters følelse af værd ved at støtte dem i den proces, det er at få lys på det, de stadig bærer på af uforløst traumestof og begrænsende overbevisninger. Jeg er den lygteholder i mørket, som ser deres lys, når de ikke selv kan se det, og dén, som bringer næring og heling til de steder, som gør ondt. Gennem min værktøjskasse faciliterer jeg udvikling hos klienterne, hvor de slipper det gamle, som holder dem tilbage, så de tør gå gennem de udviklingsportaler, jeg tidligere har nævnt. Gennem min tilgang Embodied Manifestation åbner klienterne sig for selvkærlighed, frihed og egne skaberkræfter.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  1. Omform begrænsende overbevisninger – for dé er vore sår, som vores selvværd er skabt på baggrund af. Hvad tror vi om os selv? Når vi forstår roden, kan den transformeres om til den smukkeste blomst. Gå gennem udviklingsportalerne.
  2. Kultivér en egenterapeutisk praksis (eller brug mental tandtråd, som jeg kalder det). Skriv dagbog, meditér, brug min guide Trigget, lav hypnomeditationer, hvad end som giver mening for os. Dette er oprydningsarbejdet, som ikke kan springes over.
  3. Nære os selv og giv os selv og vores krop omsorg. Være vores egen gode forælder. Indse, at der er INTET, vi kan gøre forkert. Vi er dybt elskede, og der er intet at frygte. Vi er skabere af vores egen virkelighed og kan altid skabe noget nyt. Når vi skaber på baggrund af et autentisk selvværd, bliver vore liv ligeså skønne, som vi tør drømme om.

Er der mere, du vil tilføje?

Vi er her, som jeg ser det, for at udvikle os og lære gennem kontraster. Human Design viser os det blueprint, vi kommer med og kan give os en utroligt dyb forståelse og omsorg for os selv og hinanden. Forståelse og omsorg hænger sammen. Det er svært at have omsorg for noget, man ikke forstår. Jo bedre og mere indgående, du forstår dig selv, jo nemmere er det at have selvomsorg og således højne sit selvværd.

Sider af mig selv, som jeg opfattede som fejl, fik jeg et nyt perspektiv på efter at have lært mit Human Design. Faktisk fandt jeg ud af, at dét, jeg opfattede som allermest fejlagtigt hos mig, i virkeligheden dækkede over mine største styrker.

Vi er her alle af en helt særlig årsag, og vi har en helt særlig rolle at spille i dette liv. Et højt selvværd er vores autentiske selvværd, og vi har adgang til det hele tiden. Når vi går gennem udviklingsportalerne, kan det skinne stærkere end nogensinde.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Spejløvelsen – gå fra lavt selvværd til et godt selvværd 

Har du lavt selvværd, findes der en meget enkel øvelse, som du kan lave hver dag for at få bedre selvværd. Flere undervisere sværger til den, blandt andet Louise Hay og Joan Ørting, og jeg kan også mærke en rigtig god effekt af den.

Det skal lige siges, at den både lyder lidt syret for det utrænede øre og kan være overraskende svær at udføre – men bliv ikke bange!

Øvelsen hedder Spejløvelsen – og stod det til mig, skulle alle begynde at lave den her øvelse hver eneste dag. Den er enormt effektiv, hvis du vil arbejde med dit lave selvværd, for den går aktivt ind og taler imod din indre kritiker og viser din underbevidsthed, at du vil have det bedre med dig selv.

Du gør sådan her:

  • Stil dig foran spejlet, eller tag et spejl op foran ansigtet.
  • Kig dig selv ind i øjnene, og prøv at se dig selv. Se dig selv som dit indre barn (den lille pige eller dreng, som har brug for at høre søde ord), og lad være med at fokusere på dit udseende.
  • Sig til dig selv, gerne højt og tydeligt: ”Jeg elsker dig, (dit navn).”

Jo flere søde og gode ting, du siger til dig selv, jo bedre vil effekten på dit selvværd være. Sig for eksempel, at du elsker dig selv flere gange. At du værdsætter dig selv, og at du altid vil være der for dig selv. At du er stolt over dig selv, eller at du er smuk, vidunderlig, sød, spændende, interessant og sjov. Du kan sige alle de ting til dig selv, som du har lyst til – men husk at sige nogle af de svære også. Nogle af de ting, som du måske ikke helt tror på, men som måske er områder af din krop eller personlighed, som du enten er ked af eller gerne vil være mere af.

Det er vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad dit indre barn har brug for at høre. Det kan være, du skal sige det modsatte af, hvad din indre kritiker fortæller dig? Eller at du finder ud af, hvilke temaer du har lidt under i barndommen for eksempel, og prøver at lave gode sætninger til Spejløvelsen ud fra dem. Eller at du kigger på, hvilke temaer du slås med lige nu.
Du kan altid ændre det, du siger til dig selv i spejlet. I nogle perioder har du måske brug for at fokusere på din krop, i andre måske at tale om din frygt for at blive forladt osv.

Jeg plejer at sige, at jeg ”elsker, elsker, elsker” mig selv, og så siger jeg tit en lang række ord, som, jeg både synes, beskriver mig, men som jeg også gerne vil være mere af. Kreativ, stærk, fantastisk og dygtig osv. Jeg siger også til mig selv, at jeg er en god ven, en god datter og et godt menneske.

Det, der umiddelbart sker for mig, er, at jeg ikke kan lade være med at smile til mig selv. Det føles simpelthen rigtig godt at få de ting af vide, selvom det er mig selv, der siger dem. Det er super hyggeligt, og jeg tror på, at ordene synker ned i min underbevidsthed og forplanter sig dernede. Og jeg kan mærke, at smilet sender værdifulde endorfiner ud i min krop, og at det igen skaber nogle gode tanker og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og når jeg har det godt, ja, så er jeg jo meget mere positiv og kan møde verden på en god måde, som igen vil skabe gode resultater for mig. Derfor kan en øvelse som spejløvelsen få stor indvirkning på dit liv, fordi den kan sprede positive ringe ud i alle aspekter af dit liv. Du vil på sigt ændre din opfattelse af dig selv, og du vil balancere de negative ord, som du måske dagligt fortæller dig selv. Og det vil hjælpe på dit lave selvværd.

Det kan godt være svært, men prøv alligevel!

Men hvis det føles helt vildt svært at sige til dig selv, at du elsker dig, så er det også helt okay. De fleste er jo slet ikke vant til at tale sådan til sig selv, og måske føler man sig lidt åndssvag, som man står der og sludrer med sig selv i spejlet. Samtidig bor vi også i danske Jantelovsland, hvor man helst ikke skal tro, man er noget – og er man så ikke for selvfed, når man står og roser sig selv i spejlet? Måske, men hvis det virker, hvorfor så ikke skide på den Jantelov?

Læs indlægget om Den indre kritiker.

For det første må du gerne starte med at sige det indeni dig selv, hvis det er svært at sige det højt.

For det andet så er det også helt okay at starte blidt ud. Hvis det for eksempel er sætningen ”jeg elsker dig, (dit navn)”, du kløjes i, så kan du starte med at sige ”jeg er villig til at lære at elske dig”.

På den måde er du i gang, og du fortæller din krop og dit sind, hvad du gerne vil arbejde henimod.

Som Louise Hay skriver i sin (virkelig spændende) bog ”Helbred dit liv”:

”Jeg beder folk om at se sig selv i øjnene og sige noget positivt om sig selv, hver gang de går forbi et spejl. Den mest virkningsfulde måde at arbejde med bekræftelser på er at se sig selv i spejlet og sige dem højt.” (side 73)

Prøv det. Find et spejl, og kig dig selv dybt i øjnene. Du kan godt, og du fortjener det. Gør det hver dag i minimum en måned, og se, om du kan mærke en forskel.

Jeg vil meget gerne høre om dine oplevelser med spejløvelsen, så du er altid velkommen til at skrive til mig eller kommentere her på indlægget.