Tag: vær god ved dig selv

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tilgiv dig selv

Nå, jeg havde ikke så mange planer den anden aften: jeg skulle skrive et blogindlæg, vaske tøj og støvsuge. Jeg kom hjem klokken 18, fordi det for tiden tager en krig at komme hjem fra mit vikararbejde i Nordsjælland (og fordi der lige var gode tilbud i Matas…). Jeg satte en tøjvask over og begyndte at tørre mit værelse af for støv. Det trængte faktisk virkelig meget til at blive støvet af, så jeg var grundig og tørrede alle mine spil af (de ligger ovenpå min store reol), alle mine hylder i bogreolen og alle andre flader, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg er sådan en type, der har mange små dippedutter, så det tager ti minutter bare at tørre mit skrivebord af, fordi jeg skal fjerne hele den bagerste dippedutterække, før jeg kan tørre bordpladen af…

Så spiste jeg, og så støvsugede jeg hele lejligheden – igen meget grundigt på mit værelse. Nu havde klokken sneget sig op på omkring klokken 20, og da fik jeg den fikse idé, at jeg ville rykke hele værelset rundt! Sengen skulle over til vinduet (det er egentlig dér, den bor om sommeren… Jeg har bare ikke gjort det endnu, fordi jeg gerne vil fikse en ødelagt væg lige dér, men altså.. Det får jeg jo ikke gjort lige nu!), og mit keyboard og alle de skøre instrumenter skulle over i det hjørne, hvor sengen har stået over vinteren.

Det var altså ikke bare lige at flytte det rundt. Jeg prustede og fik lidt ondt i ryggen, og sengen skulle mosles rundt for overhovedet at kunne komme ind i hjørnet. Jeg bor jo ikke i et palæ med 20 m2 rundt om sengen, så den bare lige kan drejes, vel? Nu var klokken pludselig lidt i 22, som er min sengetid-ish – og jeg havde jo slet ikke åbnet computeren for at begynde på det her blogindlæg.

Her var det nemt at begynde at bebrejde mig selv og blive irritabel og skuffet. Den indre kritiker, du ved. Den der stemme, som kalder dig alle mulige grimme ting og giver dig en rigtig dårlig selvfølelse.

Men! Jeg valgte at tilgive mig selv. Det er nemlig en meget bedre strategi, hvis du vil være selvkærlig og undgå at hive dig selv derned, hvor det ikke er godt for dig. Det er okay, at jeg (igen!) overspringshandlede, så jeg (igen!) sad og skrev et blogindlæg lige før sengetid. Det er okay, at jeg ikke levede op til mine egne forventninger. Og lige i dette tilfælde var jeg jo temmelig effektiv og fik ordnet noget andet, som var rart.

Det er også okay, at jeg ikke har så meget energi for tiden. At jeg ikke er særlig social, selvom jeg føler, at jeg burde. At jeg er nervøs for at blive arbejdsløs igen i slutningen af august. At jeg har taget på, fordi jeg har spist for mange søde ting, og faktisk for første gang har noget tøj, som jeg ikke kan passe.
Alt det er egentlig lidt øv, men det er okay. Jeg er okay. Selvfølgelig er jeg det! Jeg tilgiver mig selv for alle mine små fejl – for de er jo slet ikke fejl, når det kommer til stykket. Det er livet, der går op og ned, og det er naturligt, at jeg får alle mulige følelser omkring det, som jeg oplever. Men jeg ved, hvad der sker, hvis jeg lader den indre kritiker tage scenen og råbe ind i mikrofonen – og derfor vælger jeg at tilgive mig selv. Tage det lidt stille og roligt. Være lidt sød ved mig selv (måske ikke med kage, men med noget andet!) og lytte til mine egne behov. Og derefter prøve at gøre det bedre næste gang.

Jeg tror, det er enormt vigtigt at acceptere det, som er lige nu. Det er, som det er. Jeg prøver at acceptere det, jeg oplever, og derefter er det nemmere at tilgive mig selv. Det frigiver noget energi til at kunne fokusere på, hvordan jeg kan ændre noget eller arbejde hen imod mine mål. Det hjælper den indre kritiker dig nemlig ikke med.

Det er klart, at hvis du virkelig har klokket i det, skal du tage ansvar for situationen, sige undskyld og gøre det godt igen, hvis du kan. Her taler jeg om de små ting i hverdagen, som man nemt kan komme til at kritisere sig selv over i en overdreven grad.

Hvornår har du sidst slået dig selv i hovedet over nogle ”fejl”, som du har lavet? (I dag?) Og hvad tænker du om at prøve at tilgive dig selv i stedet for? Hvad ville det gøre for dig?

Kommentér gerne herunder i kommentarfeltet, jeg vil vildt gerne høre, hvad du tænker.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Husk at fejre dig selv

I dag har jeg været til jobsamtale på et teater i København. Det er faktisk halvandet måned siden, jeg søgte jobbet, men pludselig ringede de og ville gerne indkalde mig til samtale. Jeg nåede både at blive vildt overrasket, glad og nervøs.

Fordi hvad nu hvis det ikke gik godt? Hvad hvis det blev endnu en samtale, hvor jeg ikke fik jobbet? Jeg har faktisk ikke været til så mange samtaler i mit liv, og selvom nogle af dem er gået godt (både med en god følelse bagefter, og fordi jeg fik jobbet), så er det stadig nogle af de samtaler, der ikke er gået så godt, som jeg husker. Dem, hvor det var akavet, og hvor jeg ikke kunne svare på spørgsmålene, og hvor jeg slet ikke følte mig god nok og derfor også følte, at det var det indtryk, jeg gav arbejdsgiveren.

Det gik faktisk meget fint i dag, og selvom jeg ikke har alle kvalifikationerne til stilling, så følte jeg, at jeg var god til at være ligesom Pippi. Hun siger nemlig ”Det har jeg ikke prøvet før, men det kan jeg godt!” eller noget i den stil. Det er langt fra sikkert, at jeg får jobbet, men jeg har nu alligevel en god følelse med det.

Og det skal fejres! Hvis der er noget, jeg er god til, så er det at fejre alle mine små successer. Jeg har købt cappuccino og en bolle med ost til toget (er på vej på mit vikararbejde, mens jeg skriver dette), og det må jeg godt, fordi jeg fejrer. Jeg fejrer, at samtalen gik godt. At jeg ikke blev så nervøs. At jeg både havde overskud til at være ligesom Pippi, smile og fortælle ivrigt om mig selv og mine erfaringer. Det er godt gået, synes jeg, og jeg er stolt af mig selv.

For et par uger siden fejrede jeg med min kæreste og en flaske Asti, at jeg havde fået et nyt vikariat. Det er kun to og en halv måned, men det er lige meget. I weekenden spiste jeg brunch med min kæreste for at fejre, at vi snart har månedsdag. For mig drysser det stjerner ud over min hverdag, når jeg fejrer. Det gør mig glad, giver mig overskud, og jeg føler, at jeg er selvkærlig over for mig selv.

Og det behøver ikke være dyrt at fejre. Du kan gå en tur i parken og fejre, mens du slænger dig på græsset og læser i en god bog. Du kan gå på biblioteket og læse i gode magasiner eller låne bøger. Du kan gå til et gratis foredrag. Du kan spise det, du i forvejen havde planlagt at spise til aftensmad, og fejre med det. Du kan tage en hat på eller læbestift eller den flotte bluse eller drysse glimmer på øjnene eller klippe dine hårspidser eller finde en is i fryseren.

Det er lige meget, hvad du gør. Det handler om din indstilling. Hvis det gør dig glad at fejre dig selv og alle dine små successer, så gør det. Forkæl dig selv. Fejr, at der er noget, der er gået dig godt. Det er selvkærligt – og så kan du jo passende fejre, når du kan mærke, at det går fremad med selvværdet.

Du er det værd. Du må godt fejre dig selv. Du må godt være stolt og klappe dig selv på skulderen. Du må gerne fortælle om det til andre og være glad på dine egne vegne – men du må også gerne fejre alene uden at dele det.

I morgen har jeg månedsdag med ham den søde, og på fredag tager jeg på ferie, og det skal alt sammen fejres. Fordi jeg fortjener det, og fordi det er så hyggeligt!

Hvad skal du fejre i dag? Hvad kan du fejre i løbet af de næste par uger? Og hvordan vil du gøre det? Del gerne dine tanker og ideer i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre om dine fejringer!