Tilgiv dig selv

Nå, jeg havde ikke så mange planer den anden aften: jeg skulle skrive et blogindlæg, vaske tøj og støvsuge. Jeg kom hjem klokken 18, fordi det for tiden tager en krig at komme hjem fra mit vikararbejde i Nordsjælland (og fordi der lige var gode tilbud i Matas…). Jeg satte en tøjvask over og begyndte at tørre mit værelse af for støv. Det trængte faktisk virkelig meget til at blive støvet af, så jeg var grundig og tørrede alle mine spil af (de ligger ovenpå min store reol), alle mine hylder i bogreolen og alle andre flader, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg er sådan en type, der har mange små dippedutter, så det tager ti minutter bare at tørre mit skrivebord af, fordi jeg skal fjerne hele den bagerste dippedutterække, før jeg kan tørre bordpladen af…

Så spiste jeg, og så støvsugede jeg hele lejligheden – igen meget grundigt på mit værelse. Nu havde klokken sneget sig op på omkring klokken 20, og da fik jeg den fikse idé, at jeg ville rykke hele værelset rundt! Sengen skulle over til vinduet (det er egentlig dér, den bor om sommeren… Jeg har bare ikke gjort det endnu, fordi jeg gerne vil fikse en ødelagt væg lige dér, men altså.. Det får jeg jo ikke gjort lige nu!), og mit keyboard og alle de skøre instrumenter skulle over i det hjørne, hvor sengen har stået over vinteren.

Det var altså ikke bare lige at flytte det rundt. Jeg prustede og fik lidt ondt i ryggen, og sengen skulle mosles rundt for overhovedet at kunne komme ind i hjørnet. Jeg bor jo ikke i et palæ med 20 m2 rundt om sengen, så den bare lige kan drejes, vel? Nu var klokken pludselig lidt i 22, som er min sengetid-ish – og jeg havde jo slet ikke åbnet computeren for at begynde på det her blogindlæg.

Her var det nemt at begynde at bebrejde mig selv og blive irritabel og skuffet. Den indre kritiker, du ved. Den der stemme, som kalder dig alle mulige grimme ting og giver dig en rigtig dårlig selvfølelse.

Men! Jeg valgte at tilgive mig selv. Det er nemlig en meget bedre strategi, hvis du vil være selvkærlig og undgå at hive dig selv derned, hvor det ikke er godt for dig. Det er okay, at jeg (igen!) overspringshandlede, så jeg (igen!) sad og skrev et blogindlæg lige før sengetid. Det er okay, at jeg ikke levede op til mine egne forventninger. Og lige i dette tilfælde var jeg jo temmelig effektiv og fik ordnet noget andet, som var rart.

Det er også okay, at jeg ikke har så meget energi for tiden. At jeg ikke er særlig social, selvom jeg føler, at jeg burde. At jeg er nervøs for at blive arbejdsløs igen i slutningen af august. At jeg har taget på, fordi jeg har spist for mange søde ting, og faktisk for første gang har noget tøj, som jeg ikke kan passe.
Alt det er egentlig lidt øv, men det er okay. Jeg er okay. Selvfølgelig er jeg det! Jeg tilgiver mig selv for alle mine små fejl – for de er jo slet ikke fejl, når det kommer til stykket. Det er livet, der går op og ned, og det er naturligt, at jeg får alle mulige følelser omkring det, som jeg oplever. Men jeg ved, hvad der sker, hvis jeg lader den indre kritiker tage scenen og råbe ind i mikrofonen – og derfor vælger jeg at tilgive mig selv. Tage det lidt stille og roligt. Være lidt sød ved mig selv (måske ikke med kage, men med noget andet!) og lytte til mine egne behov. Og derefter prøve at gøre det bedre næste gang.

Jeg tror, det er enormt vigtigt at acceptere det, som er lige nu. Det er, som det er. Jeg prøver at acceptere det, jeg oplever, og derefter er det nemmere at tilgive mig selv. Det frigiver noget energi til at kunne fokusere på, hvordan jeg kan ændre noget eller arbejde hen imod mine mål. Det hjælper den indre kritiker dig nemlig ikke med.

Det er klart, at hvis du virkelig har klokket i det, skal du tage ansvar for situationen, sige undskyld og gøre det godt igen, hvis du kan. Her taler jeg om de små ting i hverdagen, som man nemt kan komme til at kritisere sig selv over i en overdreven grad.

Hvornår har du sidst slået dig selv i hovedet over nogle ”fejl”, som du har lavet? (I dag?) Og hvad tænker du om at prøve at tilgive dig selv i stedet for? Hvad ville det gøre for dig?

Kommentér gerne herunder i kommentarfeltet, jeg vil vildt gerne høre, hvad du tænker.

One thought on “Tilgiv dig selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *